Efter flere år med lav vækst i salget af enzymer til vaskemidler, er producenterne begyndt at købe flere af Novozymes’ enzymer. Øget salg i Vesteuropa og den stigende levestandard i Asien og Latinamerika er blandt årsagerne til væksten.
Efter flere år med lav vækst er vaskemiddelproducenterne begyndt at købe flere af Novozymes’ enzymer. Salget af enzymer til vaskemidler steg i 2007 med 10% sammenlignet med salget i 2006. Dermed endte omsætningen på 2.239 mio. kr.
Ser man på de enkelte markeder, er der forskellige årsager til den fornyede vækst.
Større markedsandel i Vesteuropa
En vigtig årsag er, at Novozymes har fået en større markedsandel i Vesteuropa. Væksten skyldes hovedsageligt, at producenterne har øget enzymindholdet i de europæiske vaskemidler – blandt andet har de to nye produkter, Stainzyme® Plus og Mannaway®, solgt godt.
Større efterspørgsel efter vaskemidler af høj kvalitet
En anden årsag til det øgede salg af vaskemiddelenzymer skal findes i Asien og Latinamerika. I Novozymes har vi gennem et stykke tid kunnet mærke, at befolkningen i disse områder har fået flere penge mellem hænderne. Det har resulteret i et øget salg af vaskemaskiner, som igen har medført et øget salg af vaskemidler.
Med den øgede velstand får flere og flere råd til at købe vaskemidler af højere kvalitet, og det er typisk disse vaskemidler, som indeholder den største mængde enzymer.
Ved at sænke vasketemperaturen fra 40 til 30 oC vil:
Bæredygtige vaskemidler
I Novozymes kan vi også mærke, at forbrugerne efterspørger energibesparende produkter. I Europa er der en lang tradition for at vaske tøj i vand, der er 40, 60 eller helt op til 90°C. I Asien vasker man tøjet i koldt vand, hvorved man sparer energi og reducerer udledningen af CO2. Netop på dette område har Novozymes’ enzymer nogle unikke egenskaber. Enzymer som Stainzyme® Plus og Polarzyme® gør, at man kan vaske rent ved helt ned til 20°C. Disse enzymer anvendes i koldtvandsvaskemidler, som er begyndt at vinde frem i Vesteuropa.
Enzymer til fremtiden
Enzymer til vaskemidler har gennem hele Novozymes’ historie været vores største forretningsområde. På nuværende tidspunkt udgør salget til vaskemiddelindustrien omkring 30% af virksomhedens totale salg. På længere sigt forventes en stigning i salget på 3-5% inden for enzymer til vaskemidler – lidt over markedets generelle vækst.