LukFlyt

Anvendt regnskabspraksis

Koncernregnskabet for Novozymes er aflagt i overensstemmelse med de internationale finansielle rapporteringsstandarder (IFRS), som er godkendt i EU, samt yderligere danske krav til regnskabsaflæggelse. Novozymes aflægger koncernregnskab efter alle gældende IFRS-standarder. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til forudgående år. Koncernregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip, dog med undtagelse af følgende poster, som optages til dagsværdi:

  • Finansielle aktiver disponible for salg
  • Derivater (afledte finansielle instrumenter)

En del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, er indeholdt i Bestyrelsens beretning og Risikofaktorer. Resten fremgår af de efterfølgende afsnit.

Rapportering af udvalgte miljø-, social- og videndata er baseret på en vurdering af, hvilke data der har særlig betydning for koncernens indtjeningsevne på længere sigt. Det er endvidere vores opfattelse, at disse data er de mest relevante for vores nøgleinteressenter. Oplysninger om Novozymes’ brug af GRI-indikatorer findes online under Supplerende rapportering.

Miljø-, social- og videndata er en integreret del af årsrapporten og er omfattet af den lovpligtige revision, som den generalforsamlingsvalgte revisor udfører.