LukFlyt

Risikofaktorer

Novozymes har etableret en formel proces til kortlægning af risici. Processen sikrer involvering og ansvarstagen i organisationen og proaktiv styring af de væsentligste risici. Novozymes definerer risici som "begivenheder eller tendenser, der kan forhindre virksomheden i at opnå de overordnede mål, herunder finansielle, miljømæssige og sociale mål, eller negativt påvirke vores fremtidige resultater og aktiviteter".

Målet med den strategiske risikostyring er at sikre en proaktiv styring af de væsentligste risici, samt den nødvendige bevågenhed på passende ledelsesmæssige niveauer. Med en systematisk og analytisk tilgang til risikostyring opnår Novozymes en større gennemsigtighed og dermed et bedre beslutningsgrundlag for at investere ressourcer i nye muligheder og vækst. Dernæst giver det ledelsen mulighed for at drøfte risici og tage de nødvendige aktioner herpå i forhold til selskabets risikoprofil og direktionens og bestyrelsens risikovillighed.

I forbindelse med den årlige strategiproces foretager Novozymes en vurdering af de langsigtede vækstmuligheder. Som en del af dette arbejde identificeres risikofaktorer og risikobegrænsende tiltag, som herefter varetages af de respektive enheder. De væsentligste forretningsmæssige risici rapporteres efterfølgende til direktion og bestyrelse hvert kvartal.

Nedenfor gives eksempler på kritiske risici og de tiltag, som Novozymes har iværksat, for at begrænse dem. Rækkefølgen er uprioriteret, og listen er ikke udtømmende.