Finansielle risikofaktorer
Novozymes’ internationale aktiviteter medfører, at resultat og balance påvirkes af en række finansielle risikofaktorer. De finansielle risici styres centralt for hele koncernen. Anvendelsen af finansielle instrumenter er reguleret gennem finanspolitikken, som er godkendt af Novozymes’ bestyrelse. Finanspolitikken er uændret i forhold til forudgående år.
Finanspolitikken fastsætter rammerne for, hvilke finansielle instrumenter der kan anvendes til afdækning, hvilke modparter der kan indgås handler med, samt hvilken risikoprofil der skal arbejdes ud fra. Finansielle instrumenter benyttes med henblik på at sikre eksisterende aktiver, passiver og forventede fremtidige nettopengestrømme.
Valutarisiko
Valutarisiko opstår, fordi der ikke er balance mellem indtægter og udgifter i de enkelte valutaer, og fordi Novozymes har flere aktiver end forpligtelser i udenlandske selskaber. Eksponeringen for resultat af primær drift er størst mod euro (EUR), amerikanske dollar (USD) og japanske yen (JPY). En ændring på 2,25% i EUR vil, alt andet lige, resultere i en ændring i resultat af primær drift på omkring 45-55 mio. kr., mens en ændring på 5% i USD vil medføre en ændring i størrelsesordenen 40-60 mio. kr. En ændring på 5% i JPY vil medføre en ændring i størrelsesordenen 5-10 mio. kr.
Novozymes’ politik er som udgangspunkt at kurssikre eksisterende nettoaktiver i udenlandsk valuta samt den forventede fremtidige nettoeksponering fra selskabets drift. Afdækning af kursrisiko foretages gennem en kombination af valutalån, valutaterminskontrakter, valutaswaps og optioner. Kursafdækningstransaktionerne er baseret på Novozymes’ forventninger til fremtidige valutakursbevægelser og foretages for at minimere risikoen for tab og dermed øge forudsigeligheden i koncernens økonomiske resultater.
Valutarisikoen relateret til investeringerne i udenlandske datterselskaber afdækkes i det omfang, som skønnes at være hensigtsmæssigt, og styres primært gennem optagelse af valutalån og indgåelse af valutaswaps. Valutaswaps, der anvendes til afdækning af kapitalandele, har som udgangspunkt løbetider på over 12 måneder.
Renterisiko
Renterisiko opstår i forbindelse med rentebærende aktiver og passiver. En ændring på et procentpoint i den gennemsnitlige rentesats på Novozymes’ rentebærende nettoaktiver vil påvirke resultatet med 5 mio. kr. I henhold til Novozymes’ finanspolitik skal mindst 30% af lånene være fastforrentede. Ultimo 2007 er 63% af låneporteføljen fastforrentet ved hjælp af finansielle instrumenter. I henhold til Novozymes’ finanspolitik kan frie midler kun placeres i statsobligationer, ultralikvide realkreditobligationer samt pengemarkedsindskud.
Kreditrisiko
Kreditrisikoen styres på koncernniveau. Kreditrisikoen opstår især på likvide midler, derivater og salg til kunder. Kreditrisiko i forhold til likvide midler håndteres ved kun at handle med finansielle instrumenter og placere indskud hos banker, der har opnået en høj kreditvurdering i kategorierne mindst A2 (Moody’s) eller A (S&P). Kreditrisikoen beregnes på grundlag af nettomarkedsværdier og er reguleret i selskabets finanspolitik. Novozymes har indgået nettingaftaler (ISDA) med alle banker, som anvendes til handel med finansielle instrumenter, hvilket indebærer, at Novozymes kun har kreditrisikoen på nettoaktiverne. Pr. 31. december 2007 var den maksimale kreditrisiko relateret til én modpart 66 mio. kr. Kreditrisikoen på debitorer imødegås ved en grundig løbende gennemgang af kundetype, land og konkrete forhold. Generelt er kunderne meget kreditværdige.
Likviditetsrisiko
I forbindelse med koncernens løbende driftsfinansiering, herunder refinansieringsrisiko, skal der sikres et tilstrækkeligt og fleksibelt likviditetsberedskab. Dette likviditetsberedskab sikres ved placering i kontanter, ultralikvide omsætningspapirer samt ved bindende kreditfaciliteter.
