LukFlyt

Foderenzymer

Salget af foderenzymer voksede 1% i danske kroner i 2007, 5% opgjort i lokal valuta. Underliggende var der en moderat vækst i de solgte mængder, men dette blev modvirket af fortsat lavere priser i fodermarkedet. Novozymes fastholdt, sammen med sin alliancepartner, DSM Nutritional Products, sin markedsandel. Salgsudviklingen på­virkes af karakteren af Novozymes’ alliance – her deles produktivitetsforbedringer mellem partnerne, hvilket påvirker Novozymes’ salg til alliancepartneren, idet der afregnes gennem prissætning.

Novozymes lancerede følgende foderenzym i 2007:

  • Ronozyme® NP

Novozymes forventer en flad vækst i salget af foderenzymer i 2008, da prispresset forventes at fortsætte, indtil markeds-udvidende innovation bliver introduceret. På det europæiske marked, Novozymes’ største marked for foderenzymer, tager produktgodkendelse omkring tre år fra det tidspunkt, et nyt produkt er klart. Inden for alle andre enzymindustrier tager det kortere tid. Novozymes forventer at introducere markedsudvidende innovation inden for de næste 1-2 år.

Den forventede langsigtede salgsvækst fastholdes og understøttes af de eksisterende forskningsprojekter.

  • Novozymes’ markedsandel: ~40%
  • Forventet salgsvækst i 2008: ~0%
  • Forventet langsigtet årlig salgsvækst: 5-10%

 

8_Foderenzymer.gif