LukFlyt

Mikroorganismer

Forretningsområdet omfatter salg af mikroorganismer til industriel rengøring og husholdningsrengøring, spildevandsbehandling, akvakultur og plantepleje.

I begyndelsen af 2007 besluttede Novozymes at nedlægge en produktlinje for at forbedre rentabiliteten. Generelt lav vækst i markedet kunne ikke kompensere for det lavere salg som følge af nedlæggelsen. Som følge af denne beslutning tabte Novozymes markedsandel. Det samlede salg endte 11% lavere end i 2006. Opgjort i lokal valuta var salget 5% lavere end i 2006.

Mikroorganismemarkedet er forholdsvis uigennemsigtigt og præges af en række mindre, lokale spillere med relativt kortsigtet adfærd. Endvidere er det generelt sværere at opnå patentbeskyttelse på dette marked end på eksempelvis enzymmarkedet. Revision af markedsopgørelsen har ført til en opjustering af den globale markedsstørrelse og en deraf følgende nedgang i Novozymes’ markedsandel.

For 2008 forventes den organiske vækst at være under de langsigtede forventninger, da vi vil forsimple produktporteføljen yderligere for at skærpe konkurrenceevnen og øge rentabiliteten. Købet af Philom Bios Inc. i december 2007 vil øge 2008-salget med omkring 20% i forhold til 2007.

De langsigtede vækstforventninger fastholdes, understøttet af eksisterende forskning og markedsudvidende projekter. Købet af Philom Bios Inc., der giver adgang til markedet for bæredygtigt landbrug, er et eksempel på tiltag, der understøtter den langsigtede vækst.

  • Novozymes’ markedsandel: 30-40%
  • Forventet salgsvækst i 2008: 20-30%
  • Forventet langsigtet årlig salgsvækst: 10%

 

9_Mikroorganismer.gif