60 år med evigt aktuelle rettigheder
FN generalforsamling vedtog den 10. december 1948 ”Verdenserklæringen om Menneskerettighederne”. Erklæringen er med sine 30 rettigheder i dag fundamentet for al menneskeretslovgivning. Med kerneværdier som lighed, retfærdighed og ingen forskelsbehandling gælder erklæringen for enhver – hvor som helst og når som helst.
Menneskerettighedserklæringen forpligter stater til at reagere og handle på bestemte måder og til at afholde sig fra andre handlinger. Erklæringen er ikke juridisk bindende, men det medfølgende moralske ansvar er stort og har vokset sig større de sidste 60 år.
10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredje generalforsamling Verdenserklæring om Menneskerettigheder på baggrund af Anden Verdenskrigs mange overgreb mod civilbefolkninger. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande afstod.
Menneskerettighederne er 30 umistelige borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der tilkommer ethvert menneske.
Se de 30 menneskerettigheder på: http://www.unhchr.ch/udhr/lang/dns.htm
Erhvervsliv tager initiativer
Erklæringen er møntet på stater og definerer ikke et specifikt ansvar for virksomheder, men virksomheders sociale ansvarlighed og engagement på globalt plan er øget markant i løbet af de seneste 10-15 år. Som følge af demokratiseringsbølgen verden over bliver virksomheder i højere grad involveret i processer, der tidligere kun omfattede stater og regeringer.
Direktør for Dansk Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum understreger, at virksomheder er med til at omsætte konventionerne til virkelighed – både i en lokal og i en international sammenhæng.
”Vi er i en tidlig fase, men der er trods alt sket meget i de seneste 15-20 år. Erkendelsen af, at virksomheder spiller en rolle i det internationale samfunds udvikling, er vokset, og Global Compact har spillet en meget central rolle i den forbindelse”, siger Morten Kjærum.
FNs Global Compact er et internationalt initiativ startet af FN med den hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen. Global Compact har to hovedmålsætninger:
- Virksomheder opfordres til at støtte op om 10 principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption, og til at implementere disse internt i deres praksis.
- Virksomheder opfordres til at bidrage med frivillige initiativer til at fremme FNs mål om bæredygtig udvikling.
Læs mere på www.unglobalcompact.org
Global Compact
I sommeren 2000 etablerede FN Global Compact, der kan tolkes som ”erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder”. Global Compact er baseret på 10 principper, der udover menneske- og arbejdstagerrettigheder omhandler miljø og anti-korruption. Medlemsvirksomhederne skal arbejde målrettet og offentligt for principperne og årligt rapportere om virksomhedens udvikling inden for principperne.
Novozymes’ tilgang til menneskerettigheder bygger på Menneskerettighedserklæringen og Global Compacts principper. Begge er integreret i vores værdier, Novozymes Touch, og i en række politikker og ledelsesstandarder, herunder et sæt minimumstandarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder for alle ansatte. Derudover udarbejder vores syv største sites årligt strategier for social ansvarlighed, og hvert år rapporterer vi til Global Compact om udvikling og nye tiltag.
Novozymes tilsluttede sig FNs Global Compact i 2001, og vi er dermed forpligtet til at dokumentere vores indsats på det sociale område ved at sætte mål og lade menneskerettighedsovervejelser indgå som en integreret del af vores virke. Novozymes’ rapporterer hvert år vores fremskridt i implementeringen af de 10 Global Compact-principper i årsrapporten.
Læs mere i Novozymes Rapporten 2007 på:
http://report2007.novozymes.com/Menu/Novozymes+report+2007/Supplementary+reporting/Global+Compact
Praktisk erfaring og nærhed
Tidligere administrerende direktør for Novo Nordisk, Mads Øvlisen, sidder i bestyrelsen for FNs Global Compact som repræsentant for erhvervslivet. Han fremhæver, at virksomheder har en fordel ved netop at være virksomheder og ikke nationale regeringer.
”Vi, virksomhederne, er jo ikke afhængige af at skulle skaffe et nationalt demokratisk flertal for at handle. Vore beslutningsprocesser er indrettet på en anden måde end politiske apparater med lange overtalelsesprocesser. På den måde er virksomhedernes erfaringer med at finde konkrete og praktiske løsninger et vigtigt bidrag til forbedringen af vilkårene for mennesker på hele kloden,” forklarer han.
Virksomhedernes globale fysiske tilstedeværelse er ifølge Mads Øvlisen og Morten Kjærum en anden væsentlig årsag til, at erhvervslivet kan medvirke til at gøre livet mere værdigt for mennesker over hele verden.
”Selv når man kigger på de mest afsidesliggende steder på jorden, vil der være virksomheder. De spiller en rolle i folks hverdag, og dermed spiller de også en rolle i forhold til adgang til sundhed, uddannelse osv,” siger Morten Kjærum.
Det stemmer godt overens med holdningen i Novozymes. Vi mener, at virksomheder har et ansvar – inden for de rammer, som politikerne udstikker.
”Vores indstilling er, at politikerne skal sætte retningen og træffe de beslutninger, der kræver demokratisk flertal. Men indenfor de rammer kan vi som virksomhed bidrage med løsninger på de problemer, vi støder på globalt og lokalt,” siger Thomas Nagy, koncerndirektør for Stakeholder Relations i Novozymes.
